Vi tilbyder to varianter af closure: HD lace closure og silk base closure. I videoen nedenfor viser vi forskellen i hånden.
Hvad en closure er
En closure er en håndknyttet hårdel, der bruges til at lave en paryk eller til at afslutte hair extensions ved panden. Den skaber en hårgrænse, der ligner en rigtig hårbund, med illusionen af, at håret vokser direkte ud af huden.
Den bruges også til at beskytte dit eget hår: når du vil skifte hårfarve uden at farve, bære en beskyttende frisère eller skjule skaldede pletter og en tynd hårgrænse, mens håret nedenunder får ro.
HD lace closure
Lace er et tyndt, gennemsigtigt net, hvor hårstråene er knyttet ét ad gangen. HD lace er den tyndeste variant og smælter mest ind mod huden.
Fra visse vinkler kan knuderne ses som små mørke prikker, hvilket kan dæmpes ved at blege dem. Ulempen er skrøbeligheden: Jo tyndere lace, desto lettere går den i stykker.
Silk base closure
En silk base består af to stoflag, hvor knuderne gemmes imellem, så kun selve hårstrået kommer op på oversiden. Der ses ingen knuder overhovedet, og skilningen ligner hud.
Prisen for det er, at basen bygger lidt mere i højden og føles fastere end lace. Den er også varmere at bære, fordi der er to lag i stedet for ét.
Sådan vælger du
Vil du have den absolut mest realistiske skilning og kan leve med, at den føles lidt fastere: silk base. Vil du have det tyndeste, blødeste og mest usynlige mod panden: HD lace.
Se vores closures og frontals, og læs gerne Lace, closure eller frontal, hvis du er i tvivl om, hvilken type du har brug for fra start.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man farve håret i en closure?
Er den i ægte hår, kan den tones mørkere, men hold farven væk fra selve basen. Farve på lace kan gøre nettet mørkere permanent, og på en silk base kan stoffet blive misfarvet.
Hvor længe holder en closure?
Ved daglig brug oftest et til to år. Den er en sliddel – når den er blevet skrøbelig eller gulnet, skifter man den ud og beholder resten af parykken.
Hvilken er bedst, hvis man sveder meget?
HD lace. Den ånder bedre end en silk base, som består af to lag og holder mere varme inde mod huden.